GENOPLIVNING FØR OG NU

Idag er kunstigt åndedræt nemt nok, man bruger kun én metode, indblæsnings-metoden. Sådan har det ikke altid været. Før i tiden var der nemlig mange forskellige metoder at vælge imellem.

I meget gamle dage (sådan cirka middelalderen) bestod kunstigt åndedræt i at hænge den druknede op i fødderne, at rulle en tønde over den druknede, eller noget i den stil. Det krævede et jern-helbred at overleve den slags genoplivning.

Den moderne form for kunstigt åndedræt blev, så vidt vides, opfundet i 1700-tallet. I 1767 oprettedes et livrednings-selskab i Amsterdam. Vist nok verdens første. Det hed 'Ma tschappy ter redding der Drenklingen'. Selskabet skrev artikler i ugeblade, og uddelte løbesedler, der fortalte hvordan man skulle genoplive druknede personer. En af de mange metoder en redningsmand kunne benytte var 'at sætte sin mund mod den druknedes, og mens han med sin ene hånd sammenklemmer næseborene prøver han hurtigt at blæse luft i lungerne'. Det er den første gang man ser en beskrivelse af indblæsnings-metoden.

Desværre, for den druknede, foreslog selskabet osse:

• at blæse luft i endetarmen ved hjælp af et rør, eller eventuelt en blæsebælg - tobaksrøg er at foretrække frem for almindelig luft
• at opvarme den druknede med en varm skjorte, undertøjet fra en af de tilstedeværende, tæpper, varm aske (fra bagerier, bryggerier, salt og sæbekogere eller andre fabrikker), pelse, skind, et lille bål, eller to sunde varme mennesker som begiver sig til sengs med den druknede
• at gnide hele legemet kraftigt med klæder fugtet med brændevin eller pundret med tørt salt - specielt på ryggen fra hovedet mod enden
• at irritere den druknede i halsen og næsen med en pennefjer
• at årelade den druknede, ideelt fra en stor åre på armen eller fra selve hals-venen

Selskabet foreslog at man, så vidt muligt, gjorde alle disse ting samtidigt.

Den druknede fik da lidt luft i lungerne, men skulle vist stadig have et solidt helbred for at overleve.

En af de mere moderne, af de mange metoder, blev opfundet af en dansker: Holger Nielsen (1866-1955). Han var dansk oberstløjtnant og idræts-instruktør. Hans form for kunstigt åndedræt blev kaldt HN-metoden. Det var en metode der fungerede, men den var ikke ret effektiv. En af de positive ting ved metoden var, at man i hvert fald ikke slog nogen ihjel med den.

Idag bruges kun indblæsnings-metoden. Det er langt den bedste form for kunstigt åndedræt. Effektiviteten kan endda forbedres ved at bruge en 'ventilationspose' , eventuelt med en 'iltflaske'. Ting som findes i enhver svømmehal. Men selvom man anvender disse hjælpemidler, er det stadig i bund og grund indblæsningsmetoden man benytter.