[hjem] [email] [offentlig nøgle] [information] [indeks] [forrige] [næste]
Svømning: BobleNyt NOV/DEC 1995


Der findes mere end én sukker-kur. Den som "den seriøse svømmer" bruger kaldes "den moderne sukker-kur". Mere kendt er nok "den klassiske sukker-kur". Den har marathon-løbere brugt i mange år, og derved gjort berømt.

Som svømmer er der flere grunde til at vælge "den moderne sukker-kur". Først og fremmest passer den bedre til træningen op til et vigtigt stævne. Dernæst er der nogle problemer med "den klassiske sukker-kur". Mange sports-folk får fordøjelses-problemer af den, og den kan give skadede muskel-fibre. Det kan osse være svært, når man bruger "den klassiske sukker-kur", at få kulhydrat-depoterne fyldt op til det helt rigtige tidspunkt, og ikke f.eks. til dagen efter stævnet.


Kroppens kulhydrat-depoter ligger først og fremmest i musklerne, hvor der kan være 300-700 gram kulhydrat, men osse i leveren hvor der kan være 100-120 gram kulhydrat.

Når 1 gram kulhydrat lagres, så lagres samtidig cirka 3 gram vand. Man tager faktisk på af at fylde sine kulhydrat-depoter. Men det er ikke noget man bliver "fed" af. Det bliver man kun ved at fylde sine fedt-depoter.

Man kan træne sine kulhydrat-depoter op til at kunne indeholde meget kulhydrat. Faktisk er det noget man træner til den normale svømmetræning.



Bemærk: Jeg er hverken læge, fysiolog, ernæringsekspert eller lignende - det jeg skriver er ikke professionel rådgivning, men blot formidling af viden.

Kommentarer:

"Den seriøse svømmer", som jeg nævner i starten, refererer til den foregående artikel.

Det som jeg kalder "kulhydrat-depoter" hedder rigtigt "glykogen-depoter". Betragt ordet "kulhydrat-depoter" som en popularisering.

Det om sukker-kurene havde jeg fra DIFs bog "Idrættens træningslære" 1. udgave fra 1995.


http://www.h33.dk/bobnyt_sukker_index.html
sidst ændret 9.okt.2003
© 1997-2003 Bjørn Hee, mailto:webmaster@h33.dk