[hjem] [email] [offentlig nøgle] [information] [indeks] [forrige] [næste]
Svømning: BobleNyt SEP/OKT 1995


SVØMNING I DANSK TV

Sæt dig ned før du læser videre...

TV1 (DR) viser svømning fra EM i Wien!!! De sender fra 22. til 27. august. BobleNyt anbefaler på det varmeste at se det! eller at optage det på video, og se det flere gange! En lang række topsvømmere stiller op, og der kommer ingen kinesiske doping-monstre. Det bliver helt sikkert årets største (og eneste) brag indenfor svømning i dansk TV!! Selvom mange af de store navne nok mest har OL 1996 i tankerne, så vil EM uundgåeligt bringe meget svømning af absolut topkvalitet. Med fare for at gentage os selv kan vi kun sige (endnu en gang): se det!

TV2 kører for tiden en reklame for sine tekst-TV-sportssider (på side 200). Her kan man se 'sportens resultater', og de viser svømning som en af sportsgrenene. BobleNyt har set efter om der virkelig skulle være noget om svømning. Og det er der selvfølgelig ikke. De sportsgrene hvor der fast er resultater fra, er: fodbold, cykling, speedway og formel 1. Desuden fra de store sportsgrene: 'spå om fremtiden' (oddset) og 'tage plastikbolde ud af en plastikboble' (lotto). Og altså ingen faste sider om svømning! På siderne med blandede indslag kan det selvfølgelig ske at der en gang imellem kan være noget om svømning. Da BobleNyt kiggede efter var der ikke noget.

Kommentarer:

Artiklen siger noget om mediebilledet anno 1995. Til TV2's forsvar vil jeg nævne at de siden viste en del indslag om svømning og endda bragte et helt DM.


http://www.h33.dk/bobnyt_svtv_index.html
sidst ændret 10.okt.2003
© 1997-2003 Bjørn Hee, mailto:webmaster@h33.dk