---

Lad være at tillægge computere menneskelige egenskaber. Det hader de.

---

---

Anekdoter

Følgende episode udspillede sig i 1960'erne for computer-firmaet BBN, hvor Daniel Bobrow var ansat. En lørdag morgen klokken ni, ankom vicepræsidenten til PDP-1-computer-rummet. Han var ansvarlig for salget af BBN's Telcomp erhvervs-service, og han håbede at kunne bruge computeren til en demonstration. Han fandt en besked på PDP-1-teletypen der sagde "Tast alle meddelelser ind på denne teletype, og afslut med punktum eller spørgsmålstegn". Beskeden var efterladt af en af BBN's programmører, som det aftenen før var lykkedes at få en Lisp-version af DOCTOR-programmet til at køre. Nå, men - vicepræsidenten troede at beskeden betød at denne teletype var forbundet med en teletype i Bobrow's hjem, fordi han tit brugte computeren hele natten. Derfor begyndte han at skrive til "Bobrow", men skrev altså i virkeligheden til DOCTOR-programmet. Følgende dialog udspandt sig:
VP: Er det muligt jeg kan bruge computeren her til morgen?
TT: Hvorfor spørger du?
VP: Jeg er måske i stand til at indgå nogle ekstra telcomp handler.
TT: Hvorfor er du ikke sikker?
VP: Mine kundeemner har aldrig set en demonstration af systemet.
TT: Betyder det meget for dig?
VP: Selvfølgelig gør det det.
TT: Du virker meget overbevist om det.
VP: Det her er latterligt.
TT: Hvad mener du med at det her er latterligt?
VP: Er der nogen grund til at jeg ikke kan bruge computeren nu?
TT: Fortæl mig mere om dine kundeemner.
VP: Vær venlig at ringe til mig på 491-1850
Bemærk at vicepræsidenten efter denne replik glemte at skrive punktum. Derfor kunne computeren selvfølgelig ikke svare ham. Det gjorde vicepræsidenten temmelig vred, han troede nemlig Bobrow lavede numre med ham. Så han ringede til den intetanende Bobrow, vækkede ham af hans dybe søvn, og spurgte:
VP: Hvorfor er du så storsnudet over for mig?
Bobrow: Hvad mener du med at jeg er storsnudet overfor dig?
Bobrows svar lød fuldstændig som de replikker DOCTOR-programmet gav. Vicepræsidenten var nu rasende, og det blev ikke meget bedre da han læste teletype-dialogen op. Han kunne ikke få andet svar end latter fra Bobrow. Det tog lang tid før vicepræsidenten ville tro på, at han havde diskuteret med et program.
Dialogen er oversat fra Bobrows gengivelse. Da det var teletype, blev den selvfølgelig gemt.
DOCTOR: et kunstig intelligens program i stil med "Eliza"
Lisp: et programmerings-sprog
teletype: en terminal med en printer istedet for en skærm

Der var den her bordtennis-robot, der var blevet konstrueret i afdelingen for kunstig intelligens på MIT. Dem der havde bygget den var meget stolte af robotten, og ønskede at vise den til professor Marvin Minsky. Først forklarede de ham hvordan den var blevet bygget, og hvordan den genkendte bordtennisbolde, som runde objekter der reflekterede en vis mængde lys. De havde endda været nødt til at installeret en speciel belysning for at få det til at virke. De tændte for lyset, og startede robotten. Minsky stod foran robotten, og studerede den. Det betød at han var godt belyst og... *whapp* robotten slog til "bolden" (Minsky er pilskallet).
Historien skulle være autentisk, men jeg har ingen årstal eller navne (udover Minsky)...

En amerikansk familie fik en dag en regning, som var skrevet ud af en computer i et kreditkort-firma. Computeren havde skrevet at de skyldte 0 dollar og 0 cents. Familien trak på skuldrene, og glemte regningen. Men i den følgende tid modtog de flere regninger på 0 dollar, med mere og mere truende følgeskrivelser om at betale. Til sidst skrev familien en check på 0 dollar og 0 cents og sendte den til firmaet. Computeren blev åbenbart tilfreds, den har aldrig siden generet familien.
Denne her kunne godt lyde som en vandrehistorie...

---

rekursiv ['rækur,siw] adj. -t, -e: se rekursiv

Der findes 10 slags mennesker - dem der tæller binært, og dem der ikke gør.