En vandrehistorie er en historie en person fortæller til en anden, og som den anden fortæller til en tredie o.s.v. Hver gang historien fortælles bliver den lidt bedre, ikke fordi nogen af fortællerne digter videre, men det sker simpelthen automatisk uden nogen vil det. Til sidst er det faktisk en rigtig god historie. Desværre er det næsten aldrig muligt at sige om den historie det hele startede med virkelig har fundet sted, eller bare er det pure opspind. Det er på en måde osse det sjove ved vandrehistorier - måske passer de!

Det var dengang der var noget som hed Øst-Tyskland. Som alle vist ved, gjorde den øst-tyske stat alt for at landets sportsstjerner skulle være verdens bedste. Ikke mindst inden for svømmesporten. Her blev taget mere eller mindre lovlige midler i brug. Opfindsomheden var stor, alt skulle prøves. Et af påfundene havde grund i simpel fysik og en genial idé - hvis svømmerne havde luft i tarmene ville de ligge højere i vandet, og derfor kunne svømme hurtigere! En øst-tysk ingeniør byggede derfor en pumpe, som kunne pumpe luft ind i tarmen gennem ***hullet. Det var faktisk en fidus, som var helt lovlig, og som måske kunne give de øst-tyske svømmere afgørende fordele...

Man samlede så, i største hemmelighed, en flok svømmere, som skulle være forsøgskaniner. De blev målt og vejet, og der blev taget tider på dem o.s.v. Og så kom tidspunktet hvor den geniale idé skulle stå sin prøve, man pumpede luft i alle svømmernes tarme, og sendte dem ud og svømme igen. Desværre var ikke én af dem blevet spor hurtigere - men hold kæft hvor de pruttede.

Det var engang i USA. Det var vist nok engang i 70'erne. Der var et svømmebassin, som havde fået nye ejere. Disse nye folk kunne se det skulle køres stramt, hvis ikke de skulle køre med underskud. Man ansatte derfor en ny mand til at klare alt det tekniske ved bassinet. Han havde godt nok ikke forstand på den slags, men han skulle heller ikke have ret meget i løn. Og det gik fint - ingen svømmere bemærkede at en ny og ukyndig person havde taget over.

Efter et stykke tid, var snakken begyndt at gå. Flere af svømmerne havde fået en hel del plomber her på det sidste. Ingen vidste hvad det skyldtes. Man snakkede videre en tid. Det blev efterhånden klart at alle disse huller ikke skyldtes tilfældigheder. Man snakkede videre en tid. Det blev efterhånden klart at det var de folk der svømmede i netop den hersens svømmehal, som fik mange huller i tænderne. Man blev enige om, at det nok var bedst at få undersøgt vandkvaliteten, så man fik sendt en person med måleudstyr hen til svømmehallen. Der blev målt på vandet - og det viste sig, at svømmerne havde svømmet rundt i et syrebad - i et halvt års tid...

Det var i USA, dengang kontaktlinser var noget absolut helt nyt, og meget meget dyrt. En mange-millionær og hans frue var i en svømmehal. Fruen havde kontaktlinser, og tabte den ene nede i vandet. Mange-millionæren fik straks fat i svømmehallens ejer, og fik snakket lidt forretning med ham. Det blev til at bassinet blev tømt for vand, for at finde kontaktlinsen. Mange-millionæren betalte for det, og betalte lejen for den tid det tog, og alle mulige omkostninger... det viste sig nemlig at være billigere end at købe en ny kontaktlinse!

En smuk og varm sommerdag lejede syv unge på ferie ved Middelhavet en sejlbåd. Langt ude på havet ville de svale sig i bølgerne. De sprang alle i vandet og svømmede ubekymrede rundt. Da de skulle op, indså de, at det var umuligt. I deres iver havde de glemt at sætte en stige ud, og rælingen sad så højt, at ingen af dem kunne nå den. Dagen efter blev båden fundet. Omkring den flød syv døde kroppe...